Om Progression

Mission

Vi laver socialt arbejde, der skaber varige forandringer.

Vision

Vi leverer høj faglig kvalitet i hver enkelt indsats med udgangspunkt i et fælles fagligt fundament med veluddannede og erfarne medarbejdere.

Værdier

Vi har en drøm

Vi har en tro på, at alle børn og unge har krav på en fair chance for at opnå deres potentiale og leve et godt og værdigt liv. 

Uden vold.
Uden svigt. 
Uden mistrivsel.

Vi har ikke råd til at lade være, hverken menneskeligt eller økonomisk.

Vi er alle gode til noget, og som samfund skaber vi den bedste sammenhængskraft ved at bringe hinandens styrker i spil. 

Desværre er der børn, unge og familier, som ikke oplever, at det er et naturligt livsvilkår at vokse op i et trygt og stabilt hjem. Dem skylder vi også som samfund at give en fair chance. 

Børn og unge har brug for et miljø, hvor de føler sig trygge og støttede. Det kan være i hjemmet, i skolen eller i fritidsaktiviteter. Vi skal som samfund skabe muligheder for at børn og unge kan lære og udforske verden omkring dem. Vi skal også støtte børn, unge og familier til gode sociale interaktioner, fordi det skaber udvikling af sociale færdigheder. 

Ét ord, én sætning eller én person, man møder på sin vej, kan forandre en livsbane. Fra den omsorgsfulde pædagog i daginstitutionen til den unge utilpassede, der møder den engagerede skolelærer eller kontaktperson, som tror på en, til familien, der møder den anerkendende familiebehandler, som formår at udvikle familiens narrativ og familiedynamik. Der er brug for alle i et tværfagligt fællesskab, sådan sikrer vi en fair chance for alle. 

Progression, mere socialt arbejde, fordi vi er en socialøkonomisk ansvarlig virksomhed, der har det som grundværdi, at pengene skal følge borgeren. Vi ser det som en samfundsmæssig forpligtelse at levere høj faglig kvalitet. 

Det skylder vi børnene, de unge, familierne og os selv, for vi er en del af samfundet i dag, i morgen og for de næste generationers skyld. 

Det, vi vander, gror. 

Derfor er Progression til.